Menu

Generalforsamling 5. marts 2024

16. april 2024 kl. 20:53

REFERAT - ORDINÆR GENRALFORSAMLING
Tirsdag den 5. marts 2024 kl. 19.00
I Værløse Boldklub, Stiager 6, 3500 Værløse

Deltagerantal: 11 inkl. bestyrelsen
Referent: Marie Andersson (MA)

Dagsorden

1.Valg af dirigent
2.Bestyrelsens beretning for året 2023
3.Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2023 samt budget for 2024
4.Behandling af indkomne forslag
5.Valg af bestyrelsesmedlemmer:
5.a. Næstformand for 2 år.
5.b Kasserer for 2 år
5.c Ungdomsleder for 2 år
5.d Børnefodboldleder for 1 år
5.e En bestyrelsessuppleant for 2 år
6. Valg af 2 revisorer
7. Eventuelt


Ad 1) Valg af dirigent
Valgt til dirigent blev Ib Palmelund (IP)
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt med 3 ugers varsel, og dagsorden og regnskab er gjort bekendt 8 dage inden.

Ad 2) Bestyrelsens beretning for året 2023
Bestyrelsens formand Søren Jensen (SJ) gennemgik bestyrelsens beretning. Beretningen blev godkendt. Den skriftlige beretning er vedlagt som bilag 1 (er også på hjemmesiden).

Der blev spurgt til om sponsorerne kan komme på hjemmesiden eller på anden vis gøres mere synlige for spillere og deres venner og familie. Det vil formanden gerne arbejde med.

Der var en kort dialog om grusarealet og multibaneprojektet, og hvornår vi kan forvente svar fra kommunen.

Der blev spurgt ind til dynamikken i Værløse og omegns fodboldklubber. Hvad har bestyrelsen gjort sig af tanker? Tom og Marie uddybede, at der er godt samarbejde bestyrelser og hold imellem både indenfor børnefodbold og ungdomsfodbold.

Ad 3) Fremlæggelse af det reviderede regnskab for regnskabsåret 2023 samt budget for regnskabsåret 2024

Frank Dam Nielsen (FDN) fremlagde regnskabet, jf. bilag 2 (er også på hjemmesiden).

Ib gjorde generalforsamlingen opmærksom på at regnskabet opfyldte vedtægternes §12a, b, c, d og e - herunder at regnskabet for 2023 var revideret og påtegnet af de 2 revisorer.

Det blev drøftet, at bedre kommunikation til årgangsansvarlige / holdledere om at klubben har tøj liggende samt forståelse af, at af kroner brugt i Sport24 af spillere og sponsorer går en del tilbage til klubben, som bruges til bolde, kegler vil være en fordel.

Generalforsamlingen godkendte det reviderede regnskab.

Spørgsmål om hensættelse til multibane blev drøftet. Generalforsamlingen besluttede at hensætte 25.000 kr.

Forelæggelse af budget. FDN forelagde forslag til budget for 2024. Budgettet for 2024 blev godkendt af generalforsamlingen.

Ad 4) Behandling af indkomne forslag
Ingen indkomne forslag.

Ad 5) Valg af bestyrelsesposter
Valg af bestyrelsesmedlemmer og ledere jf. dagsordenen

5.a Valg af: Næstformand:
Robert Schnipper (RS) genopstillede og fik enstemmigt valg. Han fortsætter blandt arbejdet med multibaneprojektet til gavn for foreningen.

5.b Valg af: Kasserer:
Frank Dam Nielsen (FDN) genopstillede for sidste gang og fik enstemmigt genvalg. Han fortsætter arbejdet og vil fokusere på at få etableret en egenkapital, så vi kan søge fonde.

5.c Valg af: Ungdomsleder (U10-U14):
Finn Hansen (FH) blev indstillet af bestyrelsen og fik enstemmigt valg. Han vil se på at få U13 genetableret og mere samarbejde på tværs af årgange.

5.d Valg af: Børneleder (U5-U9):
Thuy Ngo (TN) blev indstillet af bestyrelsen og fik enstemmigt valg. Hun vil fokusere på at fodbold også er leg for de yngste, og at klubhuset er åbent og rart at være i.

5.e Valg af: 1 suppleant for 2 år:
Klavs Linde (KL) genopstillede og fik enstemmigt valg af generalforsamlingen. Han vil fortsætte sit arbejde med at lave klubhuset til et foretrukket sted for unge.

5.f Valg af: 1 suppleant for 1 år:
Grundet at TN blev valgt til børnefodboldleder blev en suppleant post ledig for ét år. Der var ingen, der opstillede. Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at finde en suppleant.

Ad 6) Valg af revisorer
Valg af 2 revisorer: Klaus Palmelund og Poul Elmelund genopstillede og begge fik enstemmigt valg.

Ad 7) Eventuelt

Et for sent indkommet forslag fra trænerne fra årgang 2012 blev fremlagt at Lars Mørck. Det omhandler ekstra træningstilbud og en eventuel ny samarbejdsklub. Der var gode diskussioner og mange vinkler blev belyst. Finn Hansen vil sørge for at tale med trænere fra U9-U14 om ønsker og behov omkring træning og generelt samarbejde. Søren Jensen vil række ud til nuværende samarbejdsklub og alternativer for en genevaluering. Der var enighed om at det handler om at finde det bedste samarbejde for Værløse Boldklub.


Bestyrelsen
Værløse Boldklub
Marts 2024

Klubnyt 17. november kl. 14:13
Kom til Målmandscamp i Værløse Danish Goalkeeping afholder camp i klubhuset 28. og 29. december.
Klubnyt
17. november kl. 14:13 Kom til Målmandscamp i Værløse
Klubnyt
23. oktober kl. 14:19 Årgang 2009 tog endnu en pokal
Klubnyt
16. oktober kl. 15:15 Meld dit hold til Værløse Cup 2025
Klubnyt
02. oktober kl. 10:33 VB-drenge fik en stor oplevelse
Klubnyt
26. august kl. 17:45 Mindeord om Jørn Max Jensen
Klubnyt
17. august kl. 19:40 God sæsonstart for Værløse
Klubnyt
29. juli kl. 19:42 Fodboldlegenter fra Værløse Boldklub
Klubnyt
14. juli kl. 10:44 Invitation til Firma Cup 2024
DBU Børneklub
Luk